Le Mon - visuel identitet

Design Challenge
Kan ChatGPT bestille et logo?
Ja. Men kun hvis jeg selv giver den en prompt. Derfor spurgte jeg ChatGPT om den kunne give mig en udfordring.

Min prompt:
"Jeg er logodesigner og har brug for en udfordring. Kan du give mig 7 briefs på fiktive virksomheder, som jeg skal lave logo, visuel identitet og emballage design til?"

ChatGPT gav mig en række forslag, og jeg valgte én ud, som jeg så gik i gang med.

ChatGPTs brief:
"Branche: Kosttilskud.
Beskrivelse: Virksomhed X er en forretning der sælger kosttilskud i form af vitamin og vandopløselige tabletter, som er bygget på citrusfrugter, og bidrager til at beskytte immunforsvaret og opretholde den daglige balance, for personer der ønsker at bevare sundhed i krop og sind.

Skab et design, der fremmer følelsen af sundhed og velvære. Produktet er bygget på naturlige materialer, som er blandt den højeste kvalitet på markedet for kosttilskud af denne kaliber."


Løsning
Ud fra en simpel, men effektiv proces i fire steps, begyndte et designarbejde at tage form.

Med temaet "citrusfrugter" i baghovedet fra briefet, blev der dannet billeder og en fortælling, som også var med til at skabe første milepæl i projektet:

Et navn til virksomheden.

Le Mon blev skabt ud fra ordet "LEMON" med en tanke om at det skal være nemt at huske, nemt at udtale og vække opmærksomhed på markedet for kosttilskud - altså skille sig ud fra konkurrenterne.

Med de franske undertoner i navnet, var en stemning så småt begyndt at forme sig.

Le Mon er fransk for "min".

Fransk + citron + citrusfarver + brusetablet + kvalitet...
En fleksibel visuel identitet, der kan udvikles løbende...
Peter Holst Vognsen
Creative Director - Identify
Med farver, former, logo og navn på plads, er fundamentet for fremtiden lagt. Nu kan der med disse elementer skabes annoncering og content til alle de flader som virksomheden befinder sig på, og hvor målgruppen møder produktet. Uanset om det er på sociale medier, i avisen eller på TV og outdoor, så hjælper fundamentet med at skabe en rød tråd på tværs af alle medierne.